VANDPROJEKTER

Da vi 4 fra bestyrelsen i 2012 boede i telt i Bomaen, gik det op for os, hvor stort et arbejde det var for familien, dagligt at skulle hente rent vand til ca. 30 personer ved en kilde næsten 2 km borte.

Det besluttede vi os for at gøre noget ved, og det blev starten på vores første vandprojekt i 2013. Vi indsamlede penge i Danmark, det var før foreningen blev stiftet, blandt familie, venner og kolleger. Bo Kristiansen fik håndværkere samt teknikere fra Arusha til at planlægge projektet, og som planlagt blev det gennemført i 2013

Nu har vi gennemført i alt tre projekter.

2013 Elias Ndurways Boma

Det første projekt i 2013 bringer frisk drikkevand fra en kilde ca. 2 km borte til en tank i Elias Ndurways boma. Dette vandprojekt giver dagligt rent vand til alle i bomaen og derudover også til alle naboer tæt på Elias´s Boma. Det er anslået, at der er ca. 300 personer, der får vand fra dette projekt. Gennem årerne er vandledningen og opsamlingstanken blevet repareret flere gange, men det klarer de selv med lidt økonomisk hjælp fra foreningen Vil du læse mere om projektet så læs HER. Se en kort video af projektet HER

2017 Nord for Engaresero

Det andet projekt blev Lake Natron Maasai Support i 2016, af bystyret i Engaresero, anmodet om at lave et lignede projekt til et nyt område med bosætninger nord for byen. Projektet blev planlagt, og det lykkedes at få en hovedsponsor til projektet, nemlig Rotary Præstø. I 2017 blev projektet gennemført således at ca. 250 Maasaier, der bor tæt ved den nye tank, nu får sit vand fra denne tank og også slipper for at skulle gå knap 2 km for at hente det.

2019 Monic Primary School

Det tredje projekt blev vi i 2018, ved et besøg på Monic primary School, der ligger ca. 15 nord for Engaresero, men stadig er del af landsbyen, anmodet om også at hjælpe dem med et vandprojekt. De hentede også vand til skolens lærer og de elever som var boardingelever på skolen. Dette projekt blev sponseret af et familiemedlem af foreningen, således at det i 2019 kunne implementeres.

2020 Reparation af indtag fra 2017

Under vores medlemsrejse i 2020 kunne vi se, at regntiden dette år totalt havde ødelagt vandindtaget fra vores 2017 projekt. For at få det til at give vand igen, måtte et nyt indtag etableres. Efter medlemsrejsen blev der indsamlet midler fra medlemmer og donorer, heriblandt Rotary Silkeborg og Lions Nykøbing Falster. I efteråret 2020 kunne projektet igangsættes og et nyt vandindtag  blev etableret. Det specielle ved dette projekt var, at her blev det gennemført uden at nogen fra foreningen var fysisk tilstede. Bo Kristiansen styrede det økonomiske fra Silkeborg, og Elias Ndurway styrede det lokalt både med hensyn til at indkøbe materialer, ansættelse af folk, både håndværkere og løsarbejdere, samt opførelse af det nye vandindtag..