VANDPROJEKT I ENGARESERO

Vandprojekt – Engaresero, Lake Natron 2013

I februar 2013 lavede vi (stifterne af støtteforeningen for Lake Natron Maasai Support) i Engaresero, Lake Natron, Tanzania et vandprojekt, der havde til formål primært at hjælpe maasaier fra Ndurway familien i Liyangiri klanen. Kvinder og børn fra bomaen (maasai familie landsby) hentede vand fra en kilde ca. 1,6 km væk, og bar det hjem på ryggen i 20 l dunke, da der ikke fandtes vand nærmere deres boma. Sekundært skulle projektet også hjælpe omkringliggende bomaer.

Engaresero ligger ca. 240 km nord vest for Arusha i det nordlige Tanzania. Fra Arusha kører man mod de berømte Nationalparker Ngorongoro og Serengeti. Efter ca. 120 km i byen Mtu-wa-Mbu (moskitofloden) drejer man direkte mod nord og kører langs vestkanten (escarpment) af Rift Valley af hjulspor, over sletter igen ca. 120 km. til man ankommer til Lake Natron. Når man forlader Mtu-wa-Mbu, forlader man også elektricitet, mobiltelefondækning m.m.- man er uden kontakt med omverdenen.

Ndurway familien bor i en maasaiboma nær landsbyen Engaresero i den sydlige ende af Lake Natron. I bomaen bor i alt ca. 30 personer, Meliyo (moderen) og sine tre sønner med sine tre koner og børn.

Vi fik aftalt med de lokale myndigheder fra Engaresero, at vi måtte opfange en kilde i Leshuta kløften og lede den ned til bomaen ca. 1,6 km fra kilden. En forudsætning var, at vi lod de omkringliggende bomaer få ca. 25 % af vandet.

Vi fik hjælp af en lokal arkitekt til at dimensionere projektet, der er baseret på fald i landskabet fra kilden ned til bomaen samt en neddrosling af rør størrelse fra 1½” til 1” til ¾”. På denne baggrund indkøbte vi alle materialer i Arusha og ansatte to håndværkere (en blikkenslager og en murer) fra Arusha.

Vi fik lejet en lastbil til at fragte materiale og håndværkere de ca. 250 km fra Arusha til Engaresero ved Lake Natron.

I Leshuta kløften ved kilden byggede vi et ”kammer” til opfangning af vandet fra kilden og der blev lagt vandrør fra kilden til bomaen. Ved bomaen byggede vi en stand til 3.000 liters tanken hvor vandrøret blev tilsluttet.

På tanken er der et udtag til:

• Ndurway familien
• et ”fælles” brusebad
• nabo bomaerne, der får vand fra en vandpost ca. 200 meter fra tanken
• overløb, der anvendes til at dyrke grøntsager.

Vi aftalte med byen (Engaresero), at vandrøret, der lå ovenpå jorden, skulle graves ned, da vandet ellers blev kogende i løbet af dagen i det sorte rør. Plastikken ville ikke holde i mange år, hvis den lå i solen hele tiden, og ligeledes ville røret lettere kunne blive udsat for hærværk fra både folk og fæ. Borgmesteren var positiv for dette. De opkrævede et minimalt beløb per familie, af dem der ville få glæde af vandet, og med de få penge hyrede han lokal arbejdskraft, som gravede hele røret ned i jorden over de 1,6 km, som der er fra kilde til tank. I løbet af et par uger var vandrøret gravet ned fra hvor det forlader Leshuta kløften og ned til bomaen.

Har du lyst til at se en video om projektet – så kan forløbet fra vi laster biler i Arusha til vandet løber fra tanken i Lake Natron ses her – videoen vare ca. 4 min. Link til video.

Evaluering af projektet

Vi har efterfølgende evalueret vandprojektet under vores besøg i Tanzania:

• februar 2014
• september 2014
• februar 2015

I den forbindelse har vi nedenstående listet, hvad vandprojektet har betydet for Ndurway familien samt nabo bomaerne, at de nu har vand tæt på sine boliger.

Listen er ikke i en prioriteret orden, men vi nævner det vi har observeret samt hvad maasaierne selv fortæller projektet har betydet for dem.

1. 1. Vandet har løbet til tanken i landsbyen siden februar 2013, og har derved givet Ndurway familien på ca. 30 personer frisk vand dagligt. Vand som de bruger til at drikke, lave mad, vaske sig i, vaske op i samt til at vaske tøj. De har også opført et brusebad som en lille ”telefonboks”, hvor ikke kun familien bader, men også maasaier fra de nærliggende bomaer.
   2. Nabo bomaerne, der får vand fra et udtag på tanken til en vandpost ca. 200 m øst for Ndurway familiens boma, anvender på samme måde vandet og vi anslår at ca. 200-300 maasaier dagligt har glæde af vandet.
   3. Både i Ndurway bomaen og i nabo bomaerne får de små gedekid og de små kalve også vand fra projektet. Det har bevirket, at siden vandet begyndte at flyde i 2013, har de ikke mistet et eneste gedekid, hvilket er helt nyt, da de tidligere mistede mange kid i løbet af året. De små kid skulle minimum 3 gange om ugen til kilden for at drikke, og der blev de ofte ”under rejsen ” taget af store ørne.
   4. Vi fik også fortalt, at det har været til kæmpe hjælp i de forskellige bomaer, når kvinderne skulle føde børn. Her var det altid tidligere et problem at have vand nok, og det er ikke længere en udfordring.
   5. De mener også, at de små børn ikke længere er så syge som de plejede at være, uden at vi med sikkerhed kan sige, om det skyldes at deres hygiejne og renlighed er forbedret på grund af vandet, eller at det er fordi de nu får det vand, de har brug for.
   6. Elias Ndurway har fået hegnet et stort stykke af sin grund ind, hvor tanken står, og her løber overskudsvandet ud. På dette område dyrker han og sin familie majs og grøntsager såsom tomater, grøn peber, meloner og bønner. Endvidere har han plantet en del bananpalmer, samt udlagt et stykke med græs til kalve og gedekid. Grønsagerne har de primært selv spist, men der har dog i perioder været mere end de selv kunne spise, så det er blevet solgt på det lokale marked.
   7. Den lokale biotop, hvis man kan kalde området omkring Ndurway bomaen det, er også blevet helt forandret. Der er nu grønt i stedet for tørt og støvet. Der er kommet gang i de få træer, der var på området, idet træernes kroner er blevet væsentligt større og derved giver mulighed for skygge. Derudover er dyrelivet helt forandret. Der vrimler med små fugle, grundet de muligheder som planter og græs giver, og derved er stedet blevet et helt andet og bedre sted at opholde sig.