NDURWAY FAMILIEN OG LYANG’IRI KLANEN

Alice og Bo Kristiansen traf Elias Ndurway  i 1994, da de besøgte Engaresero, Lake Natron for første gang. Dette udviklede sig hurtigt til et godt venskab, som også betød, at de blev venner med hele Elias´s familie.

Elias Ndurway er en del af Lyang’iri klanen, hvoraf størsteparten holder til omkring Lake Natron.

I 1994 da de mødte Elias, boede han i Bomaen (familie landsby) sammen med sin moder Meliyo Ndurway, sine to store brødre Christopher Ndurway der er gift med Namunyak samt Yona Ndurway der er gift med Ndidai.

Meliyo og en Alaigwanani fra 1994

Elias´s fader var død flere år forinden, så første gang vi besøgte Bomaen, var det Elias’s farbror Sadira Ole Lyang’iri, der som familieoverhoved tog imod os. Årsagen til at vi ikke nævner navnet på Elias fader er i respekt for Maasaierne, der ikke nævner navnet på en afdød..

Saidira og Bo Kristiansen 2019

I perioden fra 1994-1998 besøgte Alice og Bo Engaresero mange gange hvert år, hvor Elias fungerede som privat guide. Elias blev også ansat som vagtmand på MS TCDC i Arusha hvor han arbejdede ca. 10 år, inden han vendte tilbage til Engaresero..

Sidenhen er Elias blevet gift med Sinyati, og Elias´s storesøster Napir er også flyttet hjem til familiebomaen, efter hun blev skilt fra sin mand.

Det var Elias´s moder Meliyo og hans farbror Sadira Ole Lyang’iri, som i 2009 besluttede at foreslå for klanledelsen, at Bo Kristiansen skulle udnævnes til Alaigwanani (medlem af ældrerådet) for Lyang’iri klanen.

Bo som Alaigwanani sammen med 2 der også er medlem af ældrerådet i 2011
Fra venstre Napir, Elias, Yona, Christopher og Meliyo i 2019

I dag ser familien i Bomaen uden børn således ud:

Meliyo Ndurway (moder)

Christopher Ndurway (søn) & Namunyak

Yona Ndurway (søn) & Ndidai

Napir Ndurway (datter)

Elias Ndurway (søn) & Sinyati

Samt børnebørn og oldebørn til Meliyo i alt er de i Bomaen ca. 32 personer. Elias har også en lillesøster Nginai som er gift og bor hos hendes mand Olaigutie ca. 20 km fra Engaresero.

Støtte til familie og klanen

Lake Natron Maasai Support har I alle år støttet familien med hjælp på flere fronter. Primært har det selvfølgeligt drejet sig om uddannelse at børn fra familien og klanen.

De har dog også modtaget støtte til at rejse på Hospital i Arusha, Karatu og Mto wa Mbu, når nogen i familien har være meget syge samt støtte til foder til deres kvæg i forbindelse med alvorlig tørke. Senest har de modtaget støtte til Majs til mad, da Coronaen pludselig fjernede alle indtægter fra turister i området

Under de årlige besøgsrejser, som foretages af nogle fra bestyrelsen, har familien modtaget en del støtte i form af bl.a. tøj doneret fra Bestseller, brugt tøj i det hele taget, samt gamle Pc’er og mobiltelefoner. Det som familien ikke selv kan bruge bliver solgt og investeret i køer, får og geder.