{"id":15,"date":"2022-11-09T08:49:48","date_gmt":"2022-11-09T07:49:48","guid":{"rendered":"https:\/\/test.lnmsupport.dk\/?page_id=15"},"modified":"2022-12-05T12:06:12","modified_gmt":"2022-12-05T11:06:12","slug":"hvem-er-maasaierne","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lnmsupport.dk\/index.php\/hvem-er-maasaierne\/","title":{"rendered":"Hvem er Maasaierne"},"content":{"rendered":"\n
<\/div>
\n
<\/div>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Maasaierne har hjemme i Tanzania og Kenya og er kendt som et farverigt hyrdefolk.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Foto fra 1906<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Man mener at de, for ca. 500 hundrede \u00e5r siden, oprindeligt indvandrede i \u00d8stafrika fra et omr\u00e5de n\u00e6r Nilens udspring nord\/\u00f8st for deres nuv\u00e6rende omr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Maasaierne havde tidligere en st\u00e6rk milit\u00e6r organisation, og de forsvarede deres omr\u00e5der b\u00e5de mod kolonisatorer og afrikanske ager dyrkende folk. Dengang var kv\u00e6gtyveri fra andre stammer almindeligt, for Maasaierne troede p\u00e5, at Gud gav dem alt kv\u00e6g p\u00e5 Jorden, og derfor havde tilladelse til simpelthen at tage deres ejendele tilbage. Under kv\u00e6gpesten i 1890 mistede de store omr\u00e5der, og en del af dem blev bofaste med agerbrug. De holder deres kultur i h\u00e6vd, og myndighedernes fors\u00f8g p\u00e5 at kommercialisere kv\u00e6gbruget har ikke v\u00e6ret vellykket.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Maasai Moraner (krigere) der danser<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Deres levevis har stort set ikke \u00e6ndret sig de sidste mange hundrede \u00e5r, og deres liv styres af solopgangen og solnedgangen og de skiftende \u00e5rstider.<\/p>\n\n\n\n

Deres kost bestod oprindeligt prim\u00e6rt af m\u00e6lk tilsat blod fra kv\u00e6get. Herudover spiste de ogs\u00e5 k\u00f8d fra deres dyr men kun ved ceremonielle h\u00f8jtider. N\u00e5r de slagtede et dyr, blev hver eneste del af dyret udnyttet. Hove og knogler brugte Maasaierne til pynt, mens skindet blev benyttet til sko, t\u00f8j, senget\u00e6pper og reb \u2013 intet gik til spilde.<\/p>\n\n\n\n

I dag er m\u00e6lk stadig deres vigtigste f\u00f8devare, men gennem de senere \u00e5r, og bl.a. p\u00e5 grund af nedgang i antal k\u00f8er er Maasaierne blevet mere afh\u00e6ngig af andre f\u00f8devarer specielt ugali (en slags polenta lavet af majsmel) samt sukker. Suppe kogt p\u00e5 lokale gr\u00f8ntsager er ogs\u00e5 blevet popul\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Kvinderne pryder sig ofte med farverige pandesmykker og halsb\u00e5nd<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Man kan is\u00e6r kende Maasaierne p\u00e5 deres t\u00f8j, der som regel er i st\u00e6rke r\u00f8de og bl\u00e5 nuancer. Kvinderne pryder sig ofte med farverige pandesmykker og halsb\u00e5nd. Det er ogs\u00e5 kendetegnende, at b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder forl\u00e6nger deres \u00f8reflipper ved at b\u00e6re tunge \u00f8reringe. I de senere \u00e5r er det blevet helt normalt at m\u00e6nd ikke l\u00e6ngere anvender \u00f8reringe, B\u00e5de m\u00e6nd og kvinder pynter sig dog stadig gerne om halsen, omkring arme og ben med farverige perlesmykker. I dag anvender de plastikperler oprindeligt var det farvede perler lavet af \u00e6ggeskaller fra strudsen.<\/p>\n\n\n\n

Tilbage til forsiden<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Maasaierne har hjemme i Tanzania og Kenya og er kendt som et farverigt hyrdefolk. Man mener at de, for ca. 500 hundrede \u00e5r siden, oprindeligt indvandrede i \u00d8stafrika fra et omr\u00e5de n\u00e6r Nilens udspring nord\/\u00f8st for deres nuv\u00e6rende omr\u00e5de. Maasaierne havde tidligere en st\u00e6rk milit\u00e6r organisation, og de forsvarede deres omr\u00e5der b\u00e5de mod kolonisatorer og afrikanske… L\u00e6s mere Hvem er Maasaierne<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"tw-no-title.php","meta":{"inline_featured_image":false,"_themeisle_gutenberg_block_has_review":false,"footnotes":""},"class_list":["post-15","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lnmsupport.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/15","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lnmsupport.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lnmsupport.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lnmsupport.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lnmsupport.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=15"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/lnmsupport.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/15\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":501,"href":"https:\/\/lnmsupport.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/15\/revisions\/501"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lnmsupport.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=15"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}