UDDELING AF TØJ sponsoreret af Bestseller A/S

UDDELING AF TØJ sponsoreret af Bestseller A/S

UDDELING AF TØJ sponsoreret af Bestseller A/S

En stor tak til Bestseller A/S for de 2 store papkasser med tøj, som landede på mit køkkengulv midt i januar måned. Ikke brugt tøj som vi plejer at medbringe men spritnyt tøj.

Vi var 5 personer, der skulle afsted til Tanzania, og som hver måtte medbringe 2 kufferter med 23 kg. i hver kuffert + 1 stk håndbagage med 10 kg i alt 56 kg pr. person. Fratrukket vores egen bagage, blev det til mange kilo tøj til maasaierne (ca. 100 kg), og jeg måtte derfor ud at investere i ekstra kufferter. Heldigvis findes der genbrugsbutikker på hvert et gadehjørne, med gode og meget billige kufferter, som vi efterfølgende kunne lade blive dernede.

Tøjet blev pakket og fordelt mellem os. Noget skulle til Glumsø og med 2 personer via Kastrup, og vi var 3 personer via Billund. Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle af sted. Vi blev hentet midt om natten i en alm personbil, men stor var vores bekymring, om vi overhovedet kunne have 6 store kufferter og diverse håndbagage. Heldigvis var min svoger en erfaren chauffør og sand mester ud i at pakke bil, så vi kørte glad af sted.

Velankommet til Maasaierne i Engaresero ved Lake Natron med vores last af tøj, skulle det hele nu deles ud. Alice og jeg brugte en formiddag på at fordele tøjet i størrelser, så det var nogenlunde nemt at gå til – troede vi. Men sikke en fest. Hver familie havde fået at vide, at de måtte tage et sæt tøj til hvert barn, som skulle være barnets ejendel, og resten skulle fordeles mellem familierne alt efter vore store familierne var. Alice og jeg stod og svedte tran i Elias´s ”soveværelse”, hvor tøjet var linet op, medens vi forsøgte at finde tøj til børnene der passede.

DSCN1184_3En familie af gangen kom ind, og det gik også fint i begyndelsen, indtil der skulle byttes, fordi de hellere ville have noget, de havde set andre havde fået og så begyndte cirkusset.

Der havde efterhånden samlet sig en anselig mængde mennesker lige uden for døren, og vi havde travlt med at finde tøj og holde gengangere stangen, men til sidst lykkedes det til alles tilfredshed.

 

Bo og Erik havde travlt med at fotografere, da alle gerne ville foreviges i deres nye tøj  og billederne taler vist deres tydelige sprog.

 

 

DSCN1213_2

Vi skulle hilse og sige, at der ingen forskel er på danske kvinder der går udsalgs amok, og en flok masaikvinder og mænd for den sags skyld, der har udsigt til at få del i gratis tøj.

Det blev en helt igennem vellykket dag, men nogle trætte og svedige nordboer, der kørte tilbage til deres lodge for at hvile ud indtil næste dag, hvor vi igen havde nye projekter på programmet.

 

 

Vi lovede at overbringe en stor tak fra Engaresero til Bestseller A/S og det er hermed gjort. Nedenfor ses et før og efter billede.

 

IMG_0758_3

IMG_0958_3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

birgit_2