Senge til Lake Natron Secondary school

Senge til Lake Natron Secondary school

Senge til Lake Natron Secondary school

Vi fik efter vores besøg i Tanzania i år en anmodning fra skolelederen på Lake Natron Secondary School om at støtte skolen med nogle køjesenge. Skolen har ikke senge nok, så en del af eleverne ligger med deres skumgummimadras direkte på gulvet.

Vi besluttede os for at donere 5 køjesenge, således at 10 elever mindre skal ligge direkte på gulvet.

Med hjælp fra Elias Ndurway og Mathias Ngurumwa (leder af det lokale turistkontor i Engaresero) fik vi skolen til at indhente tilbud på fabrikation af køjesengene lokalt. Samtidig fik vi vores lokale chauffør i Arusha Raphel Mitimingi til at indhente tilbud i Arusha (storbyen), så vi have mulighed for at sammenligne priserne. Det lokale tilbud fra Loliondo ca. 60 km fra skolen var billigst og her var transporten også billigst.

 

senge_4b

Så vi accepterede det lokale tilbud. Elias og Mathias hjalp os med at formidle betalingen og sengene er som det fremgår af billederne blevet leveret til skolen.

Vi er godt klar over at dette ikke har løst skolens problemer med senge, men nu er der 10 elever mere, der ikke behøver at sove direkte på gulvet. Vi har efterfølgende modtaget et meget pænt takkebrev fra skolen.