Nyt fra Tanzania februar 2016

Nyt fra Tanzania februar 2016

Nyt fra Tanzania februar 2016

Så er vi tilbage fra vores årlige besøg til Tanzania. I år var det Birgit og Jens Mønster der sammen med Alice og Bo Kristiansen udgjorde rejseselskabet

Sponsorater af skolebørn

Anna

Anna blev i 2015 færdig med sit BA studie på University of Tanzania, Dar es Salaam, som hun havde fået sponseret af foreningen. Under vores besøg i Tanzania besøgte vi Annas moder Glory, der er enlig moder til 2 og driver en lille butik, hvor hun sælger kogte bønner m.m. Anna er nu i fuld gang med at søge job.

ChristinaIMG_0060_1

 

Sammen med Elias Ndurway besøgte vi Christina på Enaboishu Secondary School. Christina bliver af tre danske par sponseret gennem Lake Natron Maasai Support.

Christina er her i januar 2016 startet op på Form 3. Vi blev under besøget klar over, at der var lidt udfordringer med manglende uniform og nogle skolebøger. Det blev under besøget klaret med en lille ekstra donation.

 

 

Mary

Tre andre danske par har indtil nu sponseret Mary Christophers skolegang, også på Enaboishu, gennem Lake Natron Maasai Support. Mary bestod desværre ikke prøven efter Form 2 i december 2015, så hun skulle gå Form 2 om. Dette tilbød sponsorerne også at betale for, da hun skule have chancen for at komme videre. Mary’s første tilgang til dette var, at hun gerne ville gå Form 2 om, men at det skulle være på en anden skole. Mary ønskede ikke at gå, hvor alle hendes gamle klassekammerater gik. Det fik hun lov til, men da en ny skole var fundet og hun skulle møde, fortrød hun oIMG_0061_1g takkede nej. Hun mente ikke, at hun ville kunne klare at bestå.

Vi har derfor aftalt med Mary’s tre sponsor par, at vi finder en ny pige, der er klar til at gå på secondary school.

Under besøgte talte vi en del med både Christina og Mary om, hvor svært det var, og hvad de havde mest svært ved. Det var så klart engelsk, der var det største problem, og som de stort set ikke anvender ved Lake Natron. På den lokale ”folkeskole” i Engaresero, Lake Natron, som de kom fra, fik de næsten ingen undervisning i engelsk. De der i Form 2 havde klaret sig bedst, var da også de af deres klassekammerater, der i deres ”folkeskole” havde gået på en privat English Intermediate School.

Lukas

Lukas

Lukas

Foreningen besluttede sidst på året, at vi ville støtte Lukas, som havde afsluttet Standard 7 i Lake Natron Primary School – se tidligere artikel http://lnmsupport.dk/nyt-fra-engaresero-lake-natron/ hvis han fik nok point til at kunne forsætte i Secondary School.

Det lykkedes for Lukas, og han er blevet tilmeldt Lake Natron Secondary School ca. 20 km fra landsbyen – det er en statslig drevet skole, så efter den nye præsident, er der ikke længere betaling at skolepenge, men der er dog en del udgifter forbundet med at starte op f.eks. til madras, uniform, bøger m.m.

Disse udgifter står foreningen for.

Under besøget besøgte vi selvfølgelig også Lukas på skolen.

 

 

 

Daudi

Vi fik også indledt arbejdet for at sikre at 11 årige Daudi, der nu går i Standard 5 på den lokale ”folkeskole” i Engaresero, Lake Natron og som de sidste 3 år har ligget mellem nr. 1 og 5 i klassen, kan gå videre i Standard 6 i en privat English Intermediate School. Vi har fundet en god skole til Daudi i Mtu-wa-Mbu (Moskito floden). Byen er den nærmeste større by til landsbyen Engaresero, Lake Natron ca. 120 Km syd for Lake Natron.

IMG_5259_1

Det er også lykkedes foreningen, at finde en sponsor til Daudi, så formaliteterne er ved at være på plads. Han skal starte i Standard 6 i sin nye skole den 8. maj 2016. Vi håber, at det vil betyde for ham, at når han skal skifte til secondary school, så vil han have markant bedre engelsk kundskaber, end hvis han fortsætter i ”folkeskolen” i Lake Natron.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vandprojektet

Vandet flyder stadig til Bomaen fra kilden. Området omkring Bomaen er mere grønt end det nogensinde har været. Der har dog inden for det sidste år været en del udfordringer for Elias for at holde gang i vandet.

To gange har en Vejmaskine revet vandrøret over, hvor det passerer landevejen – se evt. tidligere artikel. Elias har også måtte skifte et større stykke vandrør, da regntiden sidste år ødelagde røret oppe i kløften tæt ved kilden. Her kan man ikke grave røret ned, så det ligge oven på klipperne i kløften, og når regntiden bringer flodbølger med store sten gennem kløften, så holder plast røret ikke altid.

Lake Natron Maasai Support har gennem donationer muliggjort, at de har kunnet købe de nødvendige reservedele, og Elias Ndurway har fungeret som blikkenslager og klaret reparationerne sammen med venner og familie.

Vandet har været meget vigtig for familien i 2015, da der var en svær tørke, specielt i slutningen af 2015. Heldigvis kom der regn igen i december, så nu har de det nogenlunde.

Vi forventer i øvrigt, at vi næste år skal deltage i et nyt vandprojekt, det skal bringe vand til nogle flere bomaer (familie bosteder), der i dag må hente vandet ved kilderne, og bære det på ryggen. I samme forbindelse skal vi indfange en kilde mere og forbinde de to i et fælles kammer for at øge forsyningssikkerheden. Vi skal også forsøge at få vandrørene op på klippevæggen i kløften, således at de ikke bliver ødelagt ved flodbølger i regntiden.

Ndurway familien

Sumoni, der siden Bo og to andre fra Ældrerådet i marts 2011 tvangsfjernede hende fra hendes voldelige far, har boet som plejebarn i Elias familie. Sumoni fandt i slutningen af 2015 ham hun gerne ville giftes med. Deres bryllup blev aftalt, men som Elias sagde, kunne det først finde sted i februar, når der var besøg fra Danmark.

Sumoni og en ung maasai moran (kriger) Lomelock var blevet forelskede. Lomelock havde lige afsluttet Form 4 og derfor talte et godt engelsk. Han og Somuni have mødt hinanden i Engaresero, da han havde fået deltids arbejde i byen som lokal guide.

At de to skulle have hinanden, er ellers ikke efter de normale maasai normer. Her skal manden være noget ældre og pigen noget yngre. Det er også normen, at det er gommens fader, der bestemmer, hvem han skal giftes med.

Bruden har normalt heller ikke noget at skulle sige, men Elias kender godt vores holdninger til dette, og ved det også fra sig selv, for da han og hans kone skulle giftes, var det på samme ”ikke normale maasai” måde, at de fandt hinanden. Så da han orienterede os om det forestående bryllup, lagde han vægt på, at Sumoni selv havde valgt sin mand. IMG_0256_2

Da den unge Lomelock ankom med sit følge af 4 moranere (væbnere) til landsbyen 2 dage før ”Afsendelsesfesten”, blev han krydsforhørt af både Birgit og Alice, inden de kunne sige god for brylluppet. Lomelock bestod med glans forhøret, det var både Elias og Bo vældig glade for.

Et maasai bryllup består af to dele. En ”afsendelses ceremoni” og et ”bryllup”.  Afsendelsen foregå hos brudens familie, da hun nu skal skifte familie, og selve brylluppet foregår hos gommens familie, og her er der ingen med fra bruden familie.

Vi var en del afsendelses ceremonien. Først blev der slagtet et får, og det blev der lavet suppe til brudeparret af. Fedt fra fået blev brugt til smøre bruden ind, så hun kunne blive rigtig lækker.  Kødet blev spist af moranerne (de unge krigere), der var ankommet for at deltage i ceremonien. Så blev der sunget og danset til den store guldmedalje.

IMG_0283_1IMG_0290_2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om aftenen kl. 20:00 skulle brudeparret stille til samtale. Her var der tre fra ældrerådet, forældrene til bruden (her plejeforældre), brudens biologiske mor, og brødrene til Elias. Brudeparret skulle svare for sig på spørgsmål specielt fra ældrerådet, og det var afgørende for, om Brylluppet kunne gennemføres. Det var meget direkte og relevante spørgsmål der blev stillet, og de svarede rigtig godt for sig. Da vi var med, og Bo fungerede som ældreråds medlem, blev hele ceremonien gennemført på swahili, så Bo (vi) kunne følge med.

IMG_0328_1IMG_0326_2_1

I anden del af ceremonien fik brudeparret gode råd med på deres ”rejse som brudepar”. Det var en meget spændende ceremoni at være en del af.

Da alt gik som det skulle, kunne brudeparret næste morgen kl. 06:00 drage af sted mod gommens landsby. Rejsen til Sumoni’s nye hjem var på gåben og var planlagt til at tage knap tre dag. De skulle altså overnatte to gange før de ville være fremme.  Lomelock’s 4 moraner skulle bære alt Sumonis husgeråd.