Legeplads i Engaresero

Legeplads i Engaresero

Legeplads i Engaresero

Vi har tidligere skrevet om projekt legeplads i Engaresero. Legepladsen vi har fået sponseret og som skulle etableres ved den lokale skole. Vi håbede at den kunne indvies, når vi besøgte Engaresero i februar 2017, hvad der også var blevet lovet os, af dem der skulle levere materialerne til legepladsen. Nu er det jo Tanzania det foregår i, og lært af tidligere, havde vi nok ikke helt regnet med, at materialerne var færdige til tiden, og det var de så heller ikke.
Vi havde bestilt diverse klatre- og gyngestativer, vipper og andet godt hos IBES i Usa River lidt udenfor Arusha ca. 250 km fra Engaresero.

IBES er en lokal NGO (forening ligesom os) de driver en børnehave og et børnehaveseminarium, der uddanner primært unge piger, der er forældreløse og vokset op på børnehjem. Ved siden af har de nu oprettet et værksted, der lokalt fremstiller udstyr til legepladser. Det er ligeledes unge mænd fra børnehjem, der her bliver uddannet, og derved får en chance for at kunne forsørge sig selv. Under vores besøg i februar besøgte vi stedet, dels for at se, hvordan der så ud, og dels for at se, hvor langt de var med vores ting til legepladsen. Det var et rigtig fint sted med en Hollandsk kvinde som leder. Vi blev vist rundt, og alt var tip top. Produktionen af vores bestilling til legepladsen var i fuld gang, men kunne først leveres efter at vi var rejst hjem.

Nøgler

 

Kort efter vores hjemkomst til Danmark, kom der besked fra Elias, at nu var alt blevet leveret og legepladsen etableret med hegn og det hele. Så manglede der kun at få den indviet. Flere af byens prominente personer var mødt op. Bo havde skrevet en lille tale, som byens borgmester lovede at fremføre på vegne af foreningen. Nøglen til indhegningen blev overdraget til formanden for skolebestyrelsen, og projekt legeplads var fuldført.

I skrivende stund har vi modtaget mange meldinger om, at legepladsen er en stor succes, som kommer rigtig mange børn til gode, og billederne giver syn for sagen.

Seesaw_1Balancebom_2

Tripple swing_4PlayHouse_1

Playground_1Birdnest swing_1