Foder til dyrene i Engaresero

Foder til dyrene i Engaresero

Foder til dyrene i Engaresero

Når vi nærmer os december måned, og der endnu ikke er faldet regn, er det meget småt med foder til køer, geder og får. Så sker der desværre det, at mange af dyrene bukker under af sult, mens Maasaierne kun kan se hjælpeløse til.

HPIM0511

Det var også tilfældet i 2016, hvor vi igen her på Ækvator for alvor kan se virkningen af vores klima forandringer.

Vi har i foreningen tænkt, at det måtte der kunne gøres noget ved – ikke at vi kan ændre naturens gang, men få dem til at være lidt forudseende, hvad der ikke er deres stærke side. I vores verden, vil det være den nemmeste sag, men sådan hænger det ikke sammen i Maasai land.

HPIM0505

Der er tørke overalt, så Elias må skaffe sig kørelejlighed til Kenya eller til Arusha for at skaffe foder. Det kan tage mange dage, inden han er tilbage, da han først skal finde en sælger og dernæst en, der kan fragte det til Engaresero. Dette er en dyr og langsommelig løsning, når der er mangel på foder alle steder.

Hvad kan man så gøre, for at afhjælpe problemet?

Ja i slutningen af 2016 donerede vi penge til opkøb af foder, således han kunne sikre at hans ”opsparing som Maasai” blev holdt i live. Fremover kunne foreningen evt. låne Elias penge til at købe foder, når der lige har været regntid, hvor prisen er mere rimelig, og man har tid til at finde en god løsning på fragtproblemet. Det kræver dog, at han har et sted til opbevaring af foderet under lås og slå. I skrivende stund, har han fået mulighed for at leje et lager, som kommunen har bygget til opbevaring af majsmel.

DSC_0000023

 

 

 

 

 

 

 

Hvis det kan komme til at fungere, er det også muligt at sælge foder til andre, eller opkøbe kvæg til billige penge. Det er bedre at få lidt penge for en ko, end se den dø af sult. Når tørketiden er ovre kan han sælge noget kvæg igen til god pris og tilbagebetale lånet. Mulighederne er mange, men det kræver startkapital. Det kunne være en oplagt hjælp til selvhjælp. Spændende at se, hvad Elias siger til det.

I februar er vi 5 fra bestyrelsen, der tager til Tanzania, og vi vil under dette besøg selvfølgelig besøge Elias og hans familie i Engaresero. Fortsættelse følger ….

birgit_2