Baggrund & historie

Baggrund & historie

LNMS-logo_small
Lake Natron Maasai Support

Er en støtteforening, der hverken hviler på et politisk eller et religiøst grundlag. Den er stiftet i 2015 af Alice & Bo Kristiansen. Bo Kristiansen har boet og arbejdet ca. 10 år i Østafrika – 6 år i Kenya og 4 år i Tanzania for DANIDA og Mellemfolkeligt Samvirke i perioden fra 1972-1998

  • I Kenya med bankuddannelse samt organisationsændringer i små distriktsbanker.
  • I Tanzania som leder af Mellemfolkeligt Samvirkes Uddannelsescenter (MS TCDC) der har ca. 100 ansatte og har en kapacitet til ca. 100 fastboende kursister.

I 2009 besluttede maasai Liyang’iri klanen ved Lake Natron i Tanzania at udnævne Bo Kristiansen til Alaigwanani (medlem af ældrerådet). Dette blev officielt gennemført ved en ceremoni i januar 2010 under et besøg hos maasaierne ved Lake Natron.

De mange års venskab, besøg samt støtten til klanen, fik klanen til at træffe beslutning om at udnævne Bo Kristiansen, til den for en hvid person noget specielle ære, at være del af klanens ”ledelse”.

På baggrund af dette besøger Bo Kristiansen minimum en gang om året klanen i Engaresero for at ”passe arbejdet” som Alaigwanani.

Engaresero ligger ca. 240 km nordvest for Arusha i det nordlige Tanzania. Fra Arusha kører man mod de berømte Nationalparker Ngorongoro og Serengeti. Efter ca. 120 km drejer man i byen Mto-wa-Mbu (moskitofloden) direkte mod nord, og kører langs vest kanten (Escarpment) af Rift Valley af hjulspor og over sletter igen ca. 120 km., til man ankommer til Lake Natron.

Stiftelsen af foreningen i 2015 skete sammen med venner, familie og kolleger til Bo Kristiansen, som alle har været en del af relationerne til Tanzania tilbage fra 1994. Årsagen til stiftelsen var et forsøg på at sikre, at støtten til maasaierne også fremover ville kunne fortsætte.

Foreningens støtteaktiviteter har til dato bestået af:

  • Støtte til skoleuddannelse til børn fra Engaresero (primært piger) – pt. bliver 24 børn støttet gennem foreningen
  • Vandprojekter der bringer vand fra kilder til landsbyen (bomaen), hvor maasaierne bor – det første af 3 projekter blev lavet i 2013
  • Engelskundervisning i landsbyen Engaresero påbegyndt i 2017
  • Omskæringsprojekt der skal stoppe/reducere antallet af maasaipiger, der bliver omskåret -gennemført 2019/2020.
  • Støtte til Liyang’iri klanen ved sygdom samt i form af donation af tøj fra Bestseller
  • Etablering af legeplads ved Lake Natron Primary School
  • Donantion af fodboldtøj til den lokale fodboldklud Engaresero FC
  • Donation af køjesenge til Engaresero Secondary school
  • Donation af skolematerialer (bl.a. Lego) til Primary Schools